Efter et medlemsforslag får vi nu også en vaskemaskine på ”kontoret”, som kan benyttes af alle medlemmer (med en nøgle). Vaskemaskinen kører kun, når der er grøn strøm i ledningerne og dermed får vi brugt noget mere af den strøm, som solcellerne producerer.

Du kan derfor kun vaske i de lyse timer. Der bliver installeret en elmåler, som du skal bruge til at registrere, hvor meget strøm du har brugt på din vask. Den information indberetter du til strømudvalget. Med jævne mellemrum – måske en gang hver halve år eller en gang om året får du en opkrævning på beløbet.

Prisen for en vask varierer en smule – og er endnu ikke fastlagt. Du kan se priser og hvordan du registrerer og indberetter strømforbrug, på opslag i kontorbygningen, når maskinen bliver taget i brug. Informationerne kommer naturligvis også her på hjemmesiden.