De seneste år har Ryhaven haft et kollektivt forsikringstilbud, som omkring halvdelen af alle haver er tilmeldt. Vi har nu fået et tilbud fra et andet selskab, som mener at have et bedre tilbud til os.

Tirsdag den 7 februar 2023 mødtes 16 medlemmer til forsikringsmøde for at beslutte, om vi ville skifte forsikringsselskab. Vi startede med at holde ”spørgetime” til forsikringsmanden fra Tryg. Og efter at vi havde sendt forsikringsmanden pænt hjem – og gik vi over til at drøfte fordele og ulemper ved tilbuddet.

I dag har vi en lille og en stor pakke til henholdsvis 520 og 1.515 kr. Tryg har kun tilbudt os en pakke – med eller uden selvrisiko. Det betyder, at der er penge at spare for medlemmer med den store pakke, mens det bliver dobbelt så dyrt med den lille pakke.

Alle for en

På mødet var der generelt tilslutning til at skifte selskab – men samtidig også enighed om, at vi ikke vil skifte forsikringsselskab – hvis vi ikke kan få alle forsikrede med. Altså betyder det gode sammenhold i vores kolonihaveforening, at vi står sammen

Bestyrelsen går nu tilbage til Tryg med denne melding og i skrivende stund, er Tryg gået i tænkeboks for at se, om de alligevel kan komme med et tilbud på en lille pakke også.

 Læs mere om tilbuddet på ny forsikring her 

Tjek vores kollektive forsikring – det kan være du skal være med 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen