Nu har byrådet taget endnu et skridt mod en naturgrund på vores nabogrund på Korsvejen ind mod byen. Hvis det kommer til at gå højt – så står den på solceller, regnvejrsopfang og lydbuffer for resten af byen. Det ser ikke ud til at, der kommer nogle af de vilde ting, vi ellers foreslog i vores høringssvar i sommer. Vi får ro og fred – og rig mulighed for gode gåture.

Ikke flere høringssvar fra Ryhaven

Selvom det ikke ser ud til, at byrådet sætter gang i nogle af vores forslag om udsigtstårn, amfiteater, naturlegeplads og meget mere – så kan vi være glade for, at vi stadig undgår boliger.
Måske har vi været med til at inspirere til solceller – ihvertfald er det noget af det, der åbnes mulighed for – ligesom der kan anlægges stier på området.

Bestyrelsen har ingen planer om at skrive nyt høringssvar. Det står dig naturligvis helt frit for at tage initiativ til et svar – eller skrive et på egne vegne. 

Du kan læse kommunens beslutning og planer indtil videre – det er meget kommunalt – og meeeeget langt!
Her finder du Skanderborg Kommunes plan for det nye rekreative område på Korsvejen

Du kan også læse artiklen om mødet i sommer, hvor vi i fællesskab skrev høringssvar til kommunen