Vandingsforbud i nat d. 29 maj, 2018, mellem 22 og 07 imorgen.
Kære alle – Om vandet.
Vi har i bestyrelsen valgt at indføre et vandingsforbud fra i aften klokken 22 til imorgen tidlig klokken 07 i hele haven.
Årsagen er som sagt vores ekstremt høje vandforbrug, og angsten for at vi har et brud på ledningsnettet.
Denne løsning har været den mindst indgribende løsning vi lige har kunnet komme på, og heldigvis fik vi en sjat regn i nat, så mon ikke haven klarer sig en nat uden vand.
Øvelse går ud på at få vandforbruget, i hele haven, så langt ned som overhovedet muligt. Så hvis du kan tappe vand af til morgenkaffen inden vandingsforbudet træder i kraft i aften, eller vente med at skylle toilettet ud fra nattens besøg, til efter klokken 7 imorgen, ja så får vi det mest præcise tal for hvor meget der maksimalt bliver lækket fra vores ledningsnet.
Der kommer lidt senere på dagen en mail til de der har mail, med dette opslag, og det bliver også slået op i infoboksene.
De der kun har SMS får en lidt forkortet version 🙂
Vi håber i har forståelse for dette indgreb, og at “øvelsen” ikke er kreeret for at genere nogen, men at det udelukkende er fordi vi i bestyrelsen passer på vores fælles pengekasse, og at vi er pligtige til at gribe ind, når så stor en budgetoverskridelse truer 🙂
mvh
Bestyrelsen