Det har læge været en meget stor investering af få lagt strøm ind i kolonihaven i forhold til, hvor meget strøm man kan bruge.  Nu har Ryhaven fundet en vej, som gør det meget billigere

Flot omtale af vore kolonihave i det nye nummer af Havebladet.

De fleste af de 40.000 medlemmer, som bladet omdeles til, har endnu ikke fået det i postkassen, men her til formiddag kom det online på Hovedforbundets hjemmeside, efter at jeg havde ringet og beklaget at det ikke var tilgængeligt.
Ikke så meget for min eller vores behov, men for en større kolonihaveforening, som er beliggende i Svendborg, hvor man skal træffe nogle meget store beslutninger her i weekenden, omkring strøm og/eller strømdeling her på søndag, hvor de holder deres årlige generalforsamling.
Siden den fine artikel om vores have, og den grønne profil samt vores strømdeling, udkom på netavisen “SkanderborgLiv”, hvorefter den blev delt over hele Danmark, er jeg blevet kontaktet af flere kolonihaver i landet, men specielt en fra Svendborg, som jeg har kommunikeret med lige siden.
Ifølge dem selv, ville de kunne sparre op mod 2 millioner kroner i investeringer, hvis de fik lov til at gøre som os, bare i større målestok.
Og selvfølgelig ville en artikel, samt en juridisk blåstempling i Kolonihaveforbundets Haveblad, og derudover en omtalelse i “Lederen” skrevet af Forbundsformanden, gøre et større indtryk, end en masse mails og endnu flere telefonsamtaler med en person i en kolonihave i Skanderborg.
Iøvrigt handler Havebladets artikler stort set kun om grøn omstilling, og den nye kurs for hele forbundet.
Det er selvfølgelig ikke vores fortjeneste, men lidt kan vi da godt bryste os af, når Formanden i sin “Leder” på side 5 skriver : H/F Ryhaven i Skanderborg har vist vejen.
Hvis du allerede nu vil læse Havebladet, ja så er det tilgængeligt her: