Mangler du lidt læsestof i kolonihavens hængekøje? Som medlem af Ryhaven får du 25% rabat på novellesamlingen ”Midlertidig Opvartning” resten af året. 

Forfatteren Sissel Bergfjort har selv kolonihave i HF Ishøj Søndergaard og er blevet inspireret af kolonihavelivet til bogens 13 noveller, der foregår i en kolonihave på Københavns Vestegn.
Her er det ikke kun varmen som stikker. Novellerne er en samling skæbnefortællinger, hvor nogle karakterer er flettet ind i hinanden og går igen i flere historier. Samlingen tegner et indirekte portræt af kolonihavernes udvikling; Nye ejere er kommet til, og nogle af de gamle, der har brugt halvdelen af deres livs somre i haverne, går den sidste sæson i møde. Bogen berører foruden havelivets gang temaer som demens, racisme, parforhold og vold, tilgivelse, midtlivskrise og ny kærlighed.

Som medlem af Ryhaven kan du købe bogen(personligt signeret) med 25 % rabat i hele 2021 – bogen koster 229 kr. – 95 kr. som lydbog og 75 kr. som e-bog. 

GÅ IND PÅ www.ombelico.dk OG BRUG RABATKODEN: KOLO2021

Novellesamlingen findes som trykt bog, e-bog og lydbog indtalt af Sissel Bergfjord & Thomas Korsgaard.
Lydbogen og E-bogen kan desuden streames GRATIS på www.ereolen.dk – søg på titlen eller Sissel Bergfjord

 

Pressen skriver om bogen:

Sissel Bergfjord fanger smukt det store i det små i sine noveller. Hendes humor er rolig og iagttagende.

❤❤❤ ❤- Bjørn Bredal, Politiken.

Et insisterende forsvar for Vestegnen og stedets egen rå og rørende poesi.

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Merete Reinholdt, Berlingske Tidende

Om forfatteren: 

Sissel Bergfjord er uddannet fra Forfatterskolen (2005) og Forfatterskolen for Børnelitteratur (2012). Hun har en BA i kunsthistorie og er også billedkunstner.

Andre udgivelser:

Min morfars stemme, roman (Gyldendal, 2006). Genudgives på Ombelico 2021/22
Sortedam, roman (Gyldendal 2012 / Michael Strunge-Prisen 2013) Genudgives på Ombelico den 19. juni 2021
I love Louise (Ungdomsroman, Gyldendal 2019)