Lige nu burde vi i bestyrelsen være i gang med at forberede den årlige generalforsamling, som efter vedtægterne skal afholdes inden den 15 april. Desværre er landet stadig lukket ned på grund af coronasituationen og vores vurdering er, at det nok ikke er særligt sandsynligt, at kan samle op til 100 personer indendørs på inden midten af april.
Forberedelserne omfatter blandet andet at vores bogholder skal mødes med de frivillige revisorer og en anden mødeaktivitet. Vi skal også reservere mødelokale – normalt Søsportens restaurant – og begynde at forberede selve mødet med vores ordstyrer. Det er ikke rimeligt at bede nogen mødes lige nu, og en del af arbejdet vil skulle gentages, når vi reelt kan afvikle Generalforsamlingen.
Derfor har vi bedt og fået Kolonihaveforbundets anbefaling om at udsætte forberedelserne, indtil vi med sikkerhed ved, at vi også kan afvikle mødet.
Dog holder vi dog fast i, at forslag til generalforsamlingen stadig skal sendes til bestyrelsen inden udgangen af januar, fordi det ellers vil tage meget længere tid, fra vi trykker på ”startknappen” til vi reelt kan afholde den.
Du kan læse vejledningen fra hovedforbundet her