Mange vil på venteliste

18-02-2019

Vi har lige nu tæt på 70 personer på vores venteliste, det er mange flere end vi har haft tidligere.

I en del år lå vi på omkring 20 til 30 interesserede.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at det fremover skal koste 100 kroner om året at være på listen.

På den måde får vores kolonihave lidt ekstra penge i kassen for det arbejde og de udgifter der er ved at informere med mail og sms omkring huse der er til salg.

Vi får samtidigt sorteret de personer fra, som ikke mere er interesserede, hvilket letter arbejdet med vedligehold af lister og kommunikation.

Venlig Hilsen Bestyrelsen i HF Ryhaven.