Ryhaven

Haveforeningen Ryhaven ligger på et areal mellem motorvejsafkørsel 52 og jernbanen. Tæt på Ryhaven ligger en anden haveforening, Venezuela - og i 2013 flyttede hønseavlerforeningen fra deres lodder ved Sølund og ind på Hønsebakken overfor os. Så efterhånden er der et helt kolonihaveunivers med tre selvstændige samfund.
 
I Ryhaven finder du en mangfoldighed af forskellige haver - og mennesker.
 
Nogen haver er rene køkkenhaver og har slet ikke noget hus på grunden. Andre flytter permanent ind i deres små huse sommeren over og en stor del nyder deres haver i fulde drag i dagtimerne.
 
Det er også helt op til dig, hvor meget du vil have til fælles med de andre i haveforeningen. Du skal bare huske på, at haveforeningen kun eksisterer i kraft af dens medlemmer.
 
Haveforeningen inviterer til generalforsamling i foråret og et par fælles arbejdsdage i løbet af sommersæsonen. Ud over det formelle med at få luget på fællesarealerne - er det en god mulighed til at lære andre end dine naboer at kende ;) I forbindelse med arbejdsdagene slutter vi af med at spise sammen.
 
Ikke alle kan lave lige meget - men det er lige så vigtigt at der er nogen, som kan give gode råd, som der er nogen til at udføre dem. Derfor er alle velkomne - unge sam gamle, små og store, høje og lave, tykke og tynde. 
 
Ryhaven Haveforening | CVR: 35180702 | Ryhavegårdsvej 44, 8660 Skanderborg